Statistikken melder i dag, at over 40% af danske ægtepar bliver skilt. Det er mange, og det giver god grund til at tale om, hvordan du nemmest og mest konstruktivt kommer igennem en skilsmisse, når det ikke kan være anderledes.

Læs med, når vi guider dig igennem en konstruktiv skilsmisse trin for trin. Vi bringer i denne artikel gængse årsager til skilsmisse, praktiske forhold i processen og de følelsesmæssige omkostninger.

Når den bedste løsning er en skilsmisse

Når der tales om parforhold, der skranter, er det værd at skelne imellem almindelige skænderier og uenigheder og så en reel skilsmisse under opsejling. Skellet må trækkes, når der opstår tvivl hos bare én af parterne om, hvorvidt man oprigtigt ønsker at blive gamle sammen, udvikle sig og komme sig over krisen.

Hvis svaret er nej, og ønsket om at blive sammen er forsvundet, kan det være et tegn på, at ægteskabet er ved at gå i opløsning.

Der er ifølge psykologer flere gængse årsager og tegn, der kendetegner disse parforhold:

• Følelserne er væk
• Der er tilbagevendende konflikter om hverdagsproblemer, fx børneopdragelse, økonomi, prioriteringer, fremtidsplaner
• Der mangler nærhed imellem parterne
• Problemer med kommunikationen

For nogle par kan disse problemer udredes via rådgivning og terapi, men for andre vil de i sidste ende kamme over og resultere i et ønske om, at forholdet skal slutte. Her kan skilsmisserådgivning være interessant for begge parter, da der er mange praktiske forhold involveret i at gå hvert til sit.

Praktiske forhold

Skilsmissen er uundgåelig, og I ønsker at gå igennem den. Men hvilke trin følger I herfra i den efterfølgende proces?

Svaret på dette afhænger først og fremmest af, hvorvidt de to parter er enige om at ville skilles eller ej. Er der uenighed, ændrer dette ved de almene vilkår, ligesom at forskellige ønsker med hensyn til separation eller ej har noget at sige.

Som det foregår i dag, har du nemlig mulighed for skilsmisse med eller uden separation. Både separation og direkte skilsmisse koster et gebyr på 420 kr, hvilket er udmålt på baggrund af nye gebyrregler pr. 10. februar 2016.

Er der enighed om forholdets ophør, er processen i sig selv simpel. Én af parterne søger på begges vegne enten om separation eller direkte skilsmisse. Vælges separationen først, følger skilsmissen ikke automatisk efter det halve år, men de to parter kan søge om denne når som helst.

Er du omvendt uenig med din ægtefælle om skilsmissen, kan processen trække ud. Her må den ene part først søge om separation. En af parterne kan dog også søge direkte om skilsmisse, selv om I ikke er enige, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

1. Utroskab: Den anden har været utro
2. Bopæl: Du og din ægtefælle har boet hver for sig i 2 år pga. uoverensstemmelser
3. Vold: Den anden har udøvet vold mod dig eller jeres børn
4. Bigami: Den ene af jer er allerede gift med en anden
5. Bortførelse: Den anden har bortført jeres fælles barn til udlandet.

Herudover gør det sig gældende, at begge parter har ret til at blive skilt efter et halvt års separation. Skulle der opstå enighed om en skilsmisse forinden, kan I herudover ansøge om skilsmissen før tid, hvorefter den vil blive godkendt.

Hvis der omvendt endnu er uenighed efter et halvt års separation, kan der indkaldes til en såkaldt vilkårsforhandling, der er et møde hos Statsforvaltningen. Dette møde kan betegnes som en skilsmisseforhandling og har i øvrigt et gebyr på 950 kr. Det typiske møde her munder ud i en aftale imellem de to parter. Er dette dog ikke tilfældet, sendes sagen videre til Byretten, hvor en dommer vil beslutte vilkårene for separationen eller skilsmissen.

Både separation og direkte skilsmisse ansøges via en blanket på Statsforvaltningen eller via Borger.dk og er dermed blevet digitaliseret, hvilket gør det nemt i praksis at få skilsmissepapirer, så længe parterne kan nå til enighed vel at mærke.

Selv ved enighed bringes flere forhold i relation til økonomi og bodeling dog i spil. Det kan i denne forbindelse også blive relevant at inddrage en skilsmisseadvokat, ligesom det kan være aktuelt at forholde sig til de følgende gode råd.

Gode råd til økonomien

Før du går igennem en separation eller en skilsmisse, skal du gøre dig klart, at dette kan medføre økonomiske omkostninger. En god hovedregel er altid at have sikret formue og lignende i ægtepagter eller særejer i tilfælde at skilsmisser. De følgende økonomiske råd gør dig dog opmærksom på konstruktive initiativer, uanset om du skulle have taget dine forholdsregler forinden eller ej.

Når du står i en situation, hvor du må gå fra din ægtefælle, må målet være at komme bedst muligt ud på den anden side uden unødvendige konflikter eller ulige fordeling af midler. Dette kan muligvis opnås ved at følge disse råd:

1. Læg et budget. Dan dig et fuldstændigt overblik over økonomien, så du kender dit råderum og har kendskab til alt, der skal deles imellem jer
2. Få en rådgiver, fx en revisor, en advokat, en kyndig ven eller din bankrådgiver
3. Få hjælp til bodeling, særligt hvis I ikke har en ægtepagt, der gør, at formuen ikke skal deles lige
4. Vær opmærksom på boligsituation. Mange nyligt fraskilte er, grundet økonomiske forhold, tvunget til fortsat at bo sammen, imens andre eksempelvis slås med at få boligen solgt
5. Forhold dig til din pension. Din pension er det eneste, der ikke skal deles ved en skilsmisse. En undtagelse er, hvis størrelsen på de to ægtefællers pension er meget forskellig. Er dette tilfældet kan der søges udbedringer
6. Overvej at investere din opsparing. Sidder du inde med en formue efter en skilsmisse, kan der være fordele ved at investere disse midler

Disse råd er altid gode forudsætninger for en sund skilsmisse, men må også læses med en vis forsigtighed, da andre regler eller juridiske forhold kan gøre sig gældende i lige netop din situation. En hovedregel siger eksempelvis, at en bodeling skal sikre lige deling af fælles formue (og gæld), men dette falder bort i tilfælde, hvor I har været gift mindre end 5 år og ikke har haft fælles økonomi.

Disse fakta peger derfor tilbage på råd nr. 2, da det kan være relevant at få hjælp til at gennemskue de specifikke juridiske forhold, som er gældende i netop din situation.

De følelsesmæssige omkostninger og hensyn til børn

En skilsmisse medfører ikke kun økonomiske og praktiske konsekvenser, men indebærer i lige så høj grad, og måske værre, følelsesmæssige omkostninger for begge parter. Ønskede den ene part eksempelvis ikke, at forholdet skulle ende, eller har der været et ubehageligt forløb hen mod slutningen, kan disse episoder sidde i kroppen i lang tid efter.

Fagfolk taler i denne forbindelse meget passende om sorgprocesser på baggrund af skilsmisser. At inddrage sorg giver god mening med tanke på, at en skilsmisse for mange symboliserer sårede følelser, knuste drømmer og tab af fremtidsplaner.

Samtidig med tabet af partneren, de sårede følelser og livskrisen, der kan opstå i relation til et forlist forhold, kan en skilsmisse særligt siges at være udfordrende for par med børn. Der må derfor, optimalt set, ske et skift i fokus, hvor børnenes velbefindende kommer i centrum.

Det afgørende i perioden under og efter skilsmissen bliver i denne forbindelse derfor at skabe så sund og problemfri en skilsmisse som muligt. Målet er, at processen skal gå så lidt som muligt udover børnene, hvilket kan være en udfordring for de to ægtefæller, der kan brænde inde med følelser undervejs. Skal dette ideelle mål lykkedes, kræver det derfor aktivt arbejde fra begge parter.

I forlængelse heraf kan samvær omkring børn og forældremyndigheden blive bragt i spil. Afhængig af, hvem af de to i ægteskabet, der flytter med børnene og potentielt får forældremyndigheden, kan børnebidrag og lignende komme på tale, hvilket hurtigt kan blive til genstandsfelt for diskussion. I denne forbindelse kan en udenforstående rådgiver anbefales, da der ved udenforstående kan trækkes på objektiv vejledning.

Det står herfra klart, at en skilsmisse i Danmark anno 2017 kan være et sammensurium af potentielle konfliktfelter og juridiske gråzoner. Det kan således kræve støtte udefra for at komme helskindet igennem processen, men som det fremgår af statistikken deler mange erfaringer på feltet med dig, hvilket kan være en støtte.

En skilsmisse kan desuden bringe mange muligheder med sig, nye glæder og bedre forhold for børnene. Ønsket må derfor være at komme igennem processen så konstruktivt som muligt, hvilket der trods alt burde være belæg for, da begge parter i sidste ende har en fælles interesse i en god afslutning.

Der kan være forskellige årsager til, at I står i en situation, hvor I behøver en parterapeut. Udfordringerne i parforhold er individuelle. Disse kan for eksempel være, at I bider af hinanden i det daglige, at I har forsømt den nære kontakt og nu ikke kan finde tilbage til den, eller at I er helt derude, hvor I vil gå fra hinanden. Eller måske har I en helt anden udfordring.

Grundlæggende havner de fleste i situationen, hvor der er brug for parterapi, da de oplever udfordringer i parforholdet, som der må findes en løsning på for at kunne forblive sammen og ikke mindst for at få det godt sammen igen.

Parterapeutens rolle er at hjælpe jer på rette spor igen. Det sker gennem parterapi, hvor parterapeuten agerer som en slags psykolog for jer. Parterapeuten har også en væsentlig opgave, hvor denne betragter jeres kommunikation og muligvis opfanger misforståelser, som parterapeuten kan gøre jer opmærksomme på. Det kan være med til at give jer en bedre forståelse af hinanden, som kan hjælpe på jeres udfordringer. Du kan læse mere om, hvad parterapi indebærer her.

Eftersom der findes mange forskellige par og udfordringer, så er der også forskel på, hvilken parterapeut der vil passe til jer. Det handler meget om den kemi, I og parterapeuten har, samt den tillid, I nærer til parterapeuten. Og så er det klart, at I rent praktisk gerne ser, at I kan finde en parterapeut nær jer. Så hvis I bor i Esbjerg, vil I gerne finde parterapi i Esbjerg, eller hvis I bor i København, vil I gerne finde parterapi i København og så videre.

Der er mange udbydere af parterapeuter, så det skulle kunne lade sig gøre at finde en i nærheden. Og ender det med, at der lidt kørsel, må I vurdere, hvor meget I vil ofre for at redde jeres parforhold. Det samme gælder det økonomiske aspekt. Parterapi koster naturligvis penge – men det er ingenting sammenlignet med, hvad I kan få ud af det. For parterapi er en stor hjælp for mange, der er kørt fast. Der er desværre mange, som lader sig skille i dag, fordi de giver for let op. Det kan parterapi være med til at forhindre.

I denne artikel vil vi komme med råd til, hvordan du vælger den rigtige parterapeut. Så læs med her.

Det handler om tillid

Det er en stor tillidserklæring til en parterapeut, at I vil fortælle om jeres udfordringer med jeres parforhold. Derfor er det også vigtigt, at I får opbygget en tillid til denne person, så I får mest ud af parterapien. Ærlighed kommer man oftest længst med.

I skal være forberedte på, at det kan tage tid at få en tillid opbygget, da det – som i så mange andre tilfælde – kræver, at man kommer til at kende parterapeuten og dennes håndtering af jeres problemer. Det kan også være, at der skal justeres på processen undervejs, hvis I ikke helt føler, at det fungerer. Så må I sammen med parterapeuten tale om dette og finde en måde at løse det på. Husk på, at parterapi er arbejde med mennesker og i sagens natur meget komplekst. Parterapi er ikke en maskine, som “bare” kan reparere jer.

Er I uheldige, at parterapeuten slet ikke er imødekommende over for at ændre håndteringen af processen, selvom I efterspørger det, kan det være svært at opbygge en tillid. Og så skal I måske overveje en anden parterapeut. Det vigtigste er, at I er tilpasse, når I går til parterapi. Selvfølgelig med det forbehold at der opstår konflikter mellem jer, for det vil der gøre. Husk også på, at de fleste parterapeuter ved, hvad der virker og ikke virker. Det kan kræve tålmodighed fra jeres side.

En ting er sikkert. Alle parterapeuter har tavshedspligt, så samtalens emner vil udelukkende være mellem jer og terapeuten. En stor del af tilliden er sikret der.

Troen på parterapeuternes evner til at hjælpe jer er et andet element i opbygningen af tillid. For eksempel er det vigtigt, at denne giver jer plads til at ytre jer, så I ikke oplever, at I bliver afbrudt af parterapeuten. Mange parterapeuter arbejder med, at samtalen skal foregå langsomt, og at man trækker vejret ind imellem, så snakken bliver så konstruktiv som mulig.

Uddannelse og erfaring er begge vigtige

Parterapeuten bør have en vis autoritet, da denne spiller en vigtig rolle for, at I kan genfinde lykke og kærlighed i parforholdet. Derfor er uddannelse selvfølgelig meget vigtigt, idet parterapeuten har et certifikat på, hvad vedkommende taler om. Ligeledes er det en fordel, at parterapeuten indgår i netværk med kollegaer, så denne hele tiden kan udvikle sig og få inspiration fra de andre.

Men vi anbefaler, at man ikke alene skal vælge efter parterapeutens uddannelse. Erfaring spiller helt klart også en væsentlig rolle for autoriteten og håndteringen af par. Gennem erfaring er parterapeuten blevet klogere på, hvordan man skal hjælpe forskellige typer par med forskellige typer problemer. Jo mere erfaring jo større er chancen for, at parterapeuten har behandlet et problem, som ligner jeres. Det er en kæmpemæssig fordel. Hvis for eksempel at parterapeuten har haft flere par i parterapi, hvor parterapien har omhandlet utroskab, og parrene er kommet styrket ud af det, er der stor sandsynlighed for, at denne har bedre forudsætninger for at kunne håndtere den problemstilling end en parterapeut, som ikke har erfaring med en sådan problematik.

Valg af metode og fordomme omkring parterapi

Nogle har en forestilling om, at parterapi ikke er noget for dem, fordi de har nogle fordomme om behandlingsformen. På film har I måske set, at der laves mange pædagogiske øvelser, hvor parrene for eksempel skal lægge et tæppe sammen, og det har I svært ved at tage seriøst. For andre er denne type metode måske anvendelig. Så når I skal vælge parterapeut, spiller dennes metodevalg en stor rolle.

Dog er der mange parterapeuter, der anvender øvelser, som I skal arbejde med hjemme for at blive bedre til for eksempel at kommunikere sammen. Og vi ved jo alle, at jo mere vi øver, jo bedre bliver det også.

Det er vigtigt at forventningsafstemme med parterapeuten. Hvad kan I tage alvorligt, og hvad har I svært ved at tage alvorligt? På den måde får parterapeuten kendskab til jeres barrierer. Så kan det være, at parterapeuten alligevel giver jer nogle lidt specielle øvelser, men I bør også have tiltro til parterapeuten, som ofte ved, hvad han eller hun taler om. Hvis det så ikke synes at have en særlig effekt, må I jo dele det med parterapeuten. Parterapeuten ønsker, ligeså vel som jer, at få parforholdet til at blomstre igen.

Nogle parterapeuter vælger også at benytte individuel terapi sideløbende med parterapien. Det kan for eksempel være relevant, hvis den ene partner føler et større problem i relationen end den anden. Og så tør man måske at åbne sig mere op uden at skulle stå til regnskab overfor den anden partner, hvilket kan hjælpe en.

Vil I høre mere om, hvad parterapi indebærer, og hvordan det kan hjælpe, kan I høre om det i denne video fra en ekspert i parterapi.

Inden for psykologbranchen er det i dag velkendt, at et stort antal af danskere har problemer med lavt selvværd eller lav selvtillid. Hvad er denne tendens et udtryk for? Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid, og hvad kan du selv gøre for at få det bedre med dig selv?

Læs med i det følgende, hvor vi forklarer forskellen på de to begreber, giver en årsag til problemet samt giver gode tips frem imod en forbedret selvfølelse.

Forskellen på selvværd og selvtillid

Du tænker måske til dagligt ikke over, at selvværd og selvtillid er to forskellige størrelser, men for at blive klogere på, hvordan du kan skabe et bedre forhold til dig selv, er det først værd at gribe fat i definitionen af de to.

Selvtillid beskriver dit forhold til dine evner, hvad du har, og hvad du kan. Dette begreb relaterer sig derfor særligt til din udstråling udadtil i mødet med andre mennesker. Og det overraskende for mange er, at det i virkeligheden er helt almindeligt og mere end muligt at have god selvtillid og dårligt selvværd på samme tid.

Selvværd er hertil det dybe og afgørende begreb af disse to, da selvværd henviser til, hvordan du vurderer dit eget værd som menneske; hvordan du har det inderst inde i din indre kerne.

Selvtillid beskriver derfor hvad du KAN, imens selvværd udtrykker det, som du ER. Og det er herfra, at det bliver interessant at gå dybere ind i dit forhold til dig selv.

Et godt spørgsmål, der kan være med til at afgrænse dit forhold til dit selvværd, er herfra: Hvordan har du det med dig selv?

Svar på dette kan se vidt forskellige ud, men hvis dit svar bærer præg af følelser af utilstrækkelighed, af negativitet eller sårbarhed, lider du måske af et lavt selvværd.

Konsekvenser ved lavt selvværd

Er du i tvivl om, hvorvidt du har problemer med dårligt selvværd, er der masser af muligheder for at blive klogere på dig selv. Men det er her vigtigt at forstå, at det ikke er et problem at have dårligt selvværd i første omgang. Problemer opstår først, hvis du ikke har mod på at ændre det.

Mennesker med dårligt selvværd, uanset om de har høj selvtillid eller ej, om de klarer sig godt eller ej, og om de har et godt netværk eller ej, står mere udsatte i deres dagligdag. Et godt selvværd er i bund og grund en stadfæstet tro på dig selv, hvorfra der udstrømmer styrke og ro, da du kan møde nok så meget modgang, men alligevel være i balance.

Mennesker foruden dette oplever modsat at være præget af negative tanker, der ikke lader dem føle sig gode nok. Dette kan have store konsekvenser i relationer, da tankerne gør det sværere at sige fra, hvilket kan gøre, at du lader dig udnytte af andre og ikke kan sige din mening.

Men lider du af dårligt selvværd, er du er ikke alene, hvilket for mange kan være en trøst. Dårligt selvværd skyldes i ofte ikke så meget dig, som samfundet anno 2017 og et blik på samfundsperspektiver kan derfor ofte give ro og afklaring.

Samfundsperspektivet: Hvad skaber problemet?

Danmark i 2017 er et præstationssamfund og et konkurrencesamfund, hvilket i høj grad kan være medforklarende i forhold til problematikken med dårligt selvværd.

Præstationssamfundet kendetegnes i høj grad af liberale værdier, der vægter individet højt i samfundet, men som også har lagt ansvaret for succes fra samfundet over på den enkelte.

Uanset om man politisk er enig eller uenig i dette skift, må det overvejes, at denne ændring har lagt et pres på det enkelte individ, som kan være udfordrende. Kan man ikke leve op til kravene, må dette jo uundgåeligt pege tilbage på ens egen præstation, og hvad siger dette så om dig som menneske?

Denne problematik er ikke unik, da medlemmer af det danske samfund allerede som børn og unge i dag møder krav og konkurrence i skolesystemet. Dette fortsætter på arbejdsmarkedet, og dette gør det måske tydeligt, at det er nemt at ende i en ond cirkel.

Kan du genkende dette billede, er du i alle tilfælde ikke alene. Og tænk da på, at der findes løsninger, der kan hjælpe dig til en bedre hverdag, hvilket først og fremmest går igennem bedre selvværd.

Hvad kan du selv gøre?

Nu til det svære. Hvad kan du selv gøre for at komme til at elske dig selv i højere grad? Og for at forøge din tro på dig selv?

Som det første er det afgørende at huske på, at du ikke er alene, og at situationen kan ændre sig. Der findes i dag et væld af muligheder, der kan hjælpe dig til at skabe et bedre og stærkere forhold til dig selv i det moderne samfund.

Afhængig af dine ønsker og behov findes løsninger, du selv kan arbejde på, eller få alternativ hjælp til i form af professionel coaching og psykologhjælp. Behandling af lavt selvværd kan derfor tage mange former. Så lad os først se på, hvordan du selv kan tage ansvar for at forbedre dit selvværd.

At hjælpe sig selv

Når du ønsker at arbejde med dit selvværd, kan du vælge at tage skridtet selv. Som et udgangspunkt findes et væld af selvhjælpsbøger, kurser og øvelser, som kan være gode redskaber, der har til formål at hjælpe dig med at tænke på en ny måde, og som støtter dig til et bedre selvbillede.

Men spørg som en start dig selv: Hvordan vil du gerne forbedre dit selvværd?

Din besvarelse er afgørende, da du med udgangspunkt i dine ønsker kan finde den rette løsning til dig, da hvad, der hjælper andre, ikke nødvendigvis er det rette for dig.

internettet er her en guldgrube af viden, der inkluderer alt fra kurser til litteratur og øvelser. Søger man på YouTube, får man eksempelvis adgang til mange timer gratis mindfuldness eller hypnose, hvilket for nogen kan være gavnligt.

Har du først fået mod på at ændre dit negative selvbillede, kommer du altid langt med nysgerrighed og engagement, da det vigtigste er at finde dén løsning, der passer dig. Det behøver derfor ikke koste dig noget at arbejde på dit selvværd, hvis du blot er åben over for gode råd.

Føler du omvendt, at du ønsker en mere gennemgribende behandling, er alternativet professionel hjælp – læs da videre i det næste stykke.

At få professionel hjælp

En anden type løsning på selvværdsproblemer kan være at søge hjælp hos en psykolog eller en coach. Denne løsning sørger for, at du bliver hjulpet på vejen i dit arbejde med dig selv, hvilket kan være en stor tryghed.

Som et svar på det stadigt voksende samfundsproblem, som selvværdsproblemer kan kategoriseres som, tilbyder flere og flere professionelle fagfolk i dag specifikke behandlingsforløb, der er tilrettelagt imod at give dig bedre selvværd.

Dette alternativ er derfor både ambitiøst og effektivt, hvilket får mange til at søge den professionelle vej, når de ønsker at arbejde seriøst imod at få det bedre med dem selv.

Dette valg relaterer sig igen til spørgsmålet “Hvordan vil du gerne forbedre dit selvværd?” , for ved du eksempelvis i dig selv, at du har brug for støtte udefra for at få bugt med den onde cirkel, da er denne løsning ideel for dig.