Et forsinket fly er aldrig en god måde at starte din ferie på, da det er frustrerende at sidde i en lufthavn og vente i flere timer. Hvis ikke forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, har du faktisk ret mange rettigheder – ved forsinkelse kan du have krav på: Kompensation, gratis måltider og forplejning, hotelophold, betalt transport mellem lufthavn og hotel og 2 gratis telefonopkald.
Der sker dog i mange tilfælde det, at flyselskabet ikke tager sig af dig. Det skal du ikke lade dig fortvivle over, da du stadig har ret til forplejning. Du kan selv stå for ordningerne, eksempelvis køb af måltider, og om nødvendigt et hotelophold. Du skal bare beholde kvitteringerne, så flyselskabet kan refundere udgifterne efterfølgende.
Hvad kan de usædvanlige omstændigheder være?
Usædvanlige omstændigheder kan være eksempelvis lockout af både flyselskaber og flypersonale, nogle strejker, krig, terror, uvejr og uforudsete sikkerhedsmæssige problemer, som flyselskabet ikke selv har kontrol over. Hvis det skyldes sådanne usædvanlige omstændigheder, kan du ikke få økonomisk erstatning for det.
Hvis dit fly er forsinket, har du her ret til økonomisk kompensation (forsinket fly erstatning), hvis dit fly ved ankomst er forsinket mere end: 3 timer på en rejse på maksimalt 1.500 km. – 3 timer på flyvninger over 1.500 km. inden for EU – og 4 timer for flyvninger, der er længere end 3.500 km. uden for EU. Du kan få helt op til 4.500 kr. pr. passager i kompensation.
Reglerne gælder ikke, hvis du rejser hjem fra et land uden for EU med et flyselskab, som ikke er et EU-flyselskab. Hvis du ikke har tjekke ind i tide eller ikke har en gyldig billet. Hvis du er i et land uden for EU og har modtaget modydelse, kompensation og/eller bistand svarende til EU-reglerne, og hvis du rejser gratis eller har fået flybilletter til en reduceret pris, som ikke er tilgængelig for den almindelige forbruger.