Hvis pengene ikke rækker til en udlandsrejse denne sommer,
så er der faktisk mange ting, som man sagtens kan lave i Danmark. De fleste er
tilmed næsten helt gratis. Nedenunder kan du læse nogle tips, som kan inspirere
dig til en sjov og (næsten) gratis sommer.
Tag en tur på museum
Du kan besøge mange af de danske museer helt gratis. Nogle
af dem er Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Tøjhusmuseet og
Frilandsmuseet. Andre museer har gratis adgang på bestemte dage, mens de fleste
museer tillader, at børn under 18 kommer gratis ind. Selvom dagen vil blive
brugt inden døre, så kan du helt sikkert få en god oplevelse ud af det.
Vamos a la playa
Du behøver ikke at tage til Spanien for at kunne komme i
vandet. Danmark har mange skønne sandstrande, og i de større byer er der ofte
havnebade, som står til mere eller mindre fri afbenyttelse. Så se at kom afsted
og få taget hul på årets første dukkert i det fri. Husk at smøre en madpakke,
så du kan få mest muligt ud af dagen. Du kan også tage andre former for
underholdning med, hvis du ikke har lyst til at være i vandet hele dagen. Din
yndlingsmusik og en god bog er altid en sikker vinder
Udendørsspil kan sætte skub i en varm sommerdag
Stigegolf,
strandtennis og petanque er bare nogle af de muligheder, som du kan ty til,
hvis du ikke har nogle planer. Saml et hold af venner eller familie og afhold
en turnering. I kan eventuelt medbringe hver jeres spil og afholde en lille
turnering. Det er som regel sjovest at spille, hvis der er noget at vinde, så
tag ud i byen og køb en gevinst. Præmien kunne meget passende være et havespil,
så I kan udvide jeres turnering næste gang.
Ud i det blå kun med cykelhjelm på
Udover at være en sjov motionsform kan en cykeltur også være
en hel udflugt i sig selv. Danmark byder på mange naturskønne cykelruter med
masser af oplevelser. Du bestemmer selv, hvor omfattende din udflugt på cykel
skal være. Den kan tage alt fra et par timer til flere dage. Hvis du vælger en
mere omfattende tur, så husk at benyt dig af de overnatningsmuligheder,
badesøer med mere, som du kommer forbi på din vej. Hvis du gerne vil have
selskab, så husk at bliv enige om, hvor meget I vil cykle per dag.