Connect with us

Diverse

Sådan slipper du for algebelægninger på dine fliser

Published

on

Algebelægning på udvendige overflader er en velkendt gene for boligejere over hele landet. Alger udgør et stort kosmetisk problem – et algebelagt hus ser simpelthen faldefærdigt og ulækkert ud. Desværre betyder den blanding af regelmæssigt solskin og masser af regn, der kendetegner det danske klima, at husene i Danmark er ideelle bosteder for algerne, og det er næsten uundgåeligt, at de før eller siden indtager terrassen, taget eller husets facade. I denne guide sætter vi derfor fokus på den enerverende organisme. Læs med, og bliv klogere på hvordan alger fungerer, og få nogle tips til hvordan de kan bekæmpes.

Hvad er alger, og hvad laver de på mit hus?

Alger betegner en stor gruppe af forskellige organismer, som tæller mere en 70.000 arter. De fleste alger lever i vand, men visse arter kan også overleve i fugtige miljøer på landjorden, og det er disse arter, der giver husejere hovedbrud. En af grundende til, at alger kan være svære at undgå, er, at de er i stand til meget effektivt at holde på fugten. Mere fugt betyder flere alger, og flere alger gør området fugtigere osv. Denne onde spiral er svær at bryde, for man kan som bekendt ikke gøre noget ved det fugtige vejr.

Alger kan gro på de fleste overflader, herunder træ, fliser og murværk. Det mest afgørende for algerne er rigelige mængder af fugt, og derfor findes alger sjældent på sydvendte mure eller tage, fordi de her ville blive tørret ud af solen. Derimod trives de fortrinligt i de mere skyggefulde kroge af terrassen eller på husets nordvendte facade.

Sådan bekæmper man alger

Alger er som sagt med til at gøre huset grimt og uhumsk, men de kan heldigvis bekæmpes. Der findes enormt mange husråd om algebekæmpelse, hvoraf nogle er ineffektive og andre decideret skadelige. Den bedste metode til at slippe af med alger er at tørre dem ud ved hjælp af et algebekæmpelsesmiddel.

Midler til bekæmpelse af alger og andet ukrudt er underlagt skarpe restriktioner, fordi disse midler kan være skadelige for miljøet. I Danmark er kun ét eneste aktivstof godkendt som algebekæmpelsesmiddel, nemlig pelargonsyre. Pelargonsyre udvindes af bl.a. pelargonier og tidsler, og det fungerer ved at nedbryde algernes cellevægge. Når cellevæggene er blevet nedbrudt, kan algerne ikke længere holde på fugten, og derfor tørrer de ud, hvorefter vind og vand skyller dem væk.

Læs mere om algebehandling på www.algeteknik.dk

Du kan sprøjte din terrasse og din facade med et godkendt algebekæmpelsesmiddel. Med ekstraudstyr til din højtryksrenser kan du også sprøjte taget. Ved hårdere angreb kan det dog blive nødvendigt at kontakte et algebekæmpelsesfirma, som har noget udstyr til rådighed, som kan fjerne selv de mest genstridige alger.

Kan alger forebygges?

Det er svært at forebygge alger i Danmark, netop fordi vores klima er så ideelt for algerne. Dog kan man tage sig visse forholdsregler, der reducerer risikoen for alvorlige algeangreb. Generelt anbefales det at reagere i god tid, hvis du opdager en begyndende algevækst på de ydre overflader. Ved at tage angrebet i opløbet kan du klare dig med en mere skånsom behandling.

Du kan også vælge at få din facade eller fliser imprægneret (læs mere). Hvis en overflade er imprægneret, er det sværere for fugt at trænge ned, og uden fugt – ingen alger. Imprægneringer vil ofte blive foretaget efter en gennemgribende algerensning af eksempelvis facaden, og har du fået en overflade imprægneret, er du garanteret algefri i de næste mange år. 

Du gør dig selv en stor tjeneste ved at tage algeangreb på husets udvendige overflader alvorligt. Kun ved at reagere hurtigt kan du undgå at skulle tage drastiske midler i brug for at komme dem til livs.

Continue Reading

Diverse

Hvad koster det at få fjernet en radiator?

Published

on

Hvis du overvejer at fjerne en radiator i dit hjem, kan der være flere grunde til det. Måske ønsker du at skabe mere plads, renovere rummet eller opgradere dit varmesystem.

Uanset årsagen er det vigtigt at kende til de økonomiske aspekter ved at få en radiator fjernet. Prisen afhænger af flere faktorer, og det kan være værd at overveje, om du selv kan stå for opgaven eller det er bedre at overlade det til en professionel.

Der er flere ting, der har betydning for prisen

Når du skal have fjernet en radiator, afhænger prisen af flere ting. En af de vigtigste faktorer er, om radiatoren er en del af et centralvarmesystem eller et fjernvarmeanlæg. Hvis du har fjernvarme, skal rørene lukkes korrekt, så der ikke opstår lækager, hvilket kræver en professionel VVS-installatør.

Derudover spiller radiatorens placering en rolle. Hvis den sidder et let tilgængeligt sted, vil opgaven være hurtigere og billigere at udføre. Hvis der derimod skal fjernes vægbeklædning eller gulve for at komme til rørene, kan det øge omkostningerne.

Hvis du også ønsker at lukke rørene permanent, vil dette kræve ekstra arbejde og eventuelt svejsning, hvilket kan gøre processen dyrere. En anden faktor er, om du skal have fjernet en enkelt radiator eller flere på én gang, da der ofte gives en bedre samlet pris, hvis du skal have fjernet flere.

En typisk pris lyder på mellem 1.200 og 2.400 kroner

De fleste professionelle VVS-installatører tager mellem 1.200 og 2.400 kroner for at fjerne en radiator. Denne pris inkluderer typisk afmontering af radiatoren, lukning af rørene og eventuelt aftapning af systemet, hvis det er nødvendigt.

Du skal dog være opmærksom på, at en fjern radiator pris kan variere afhængigt af, hvor i landet du bor, og hvilken virksomhed du vælger.

I nogle tilfælde kan der være ekstra udgifter, hvis der kræves særlig rørføring eller hvis der opstår uforudsete problemer undervejs. Derfor kan det være en god idé at indhente flere tilbud, så du får den bedste pris.

Kan jeg gøre det selv?

Det er i princippet muligt at fjerne en radiator selv, men det kræver, at du har styr på dit varmesystem og ved, hvordan du lukker for vandet og tapper systemet af. Hvis du ikke er sikker på, hvordan det gøres korrekt, kan det være en risikabel opgave, som du ikke selv bør give dig i kast med.

Hvis du har et simpelt system og føler dig tryg ved at gøre det selv, kan du spare penge ved at gøre det selv. Dog bør du være opmærksom på, at fejltagelser kan blive dyre, hvis du skal tilkalde en professionel efterfølgende for at rette op på eventuelle problemer. Derfor bør du overveje at gøre det med det samme.

Continue Reading

Diverse

Brug noget af studietiden på at blive klar til arbejdsmarkedet

Published

on

Selvom studietiden for mange handler om at leve i nuet og nyde tilværelsen som studerende, som mange jo er rigtig glad for, så er der også en del, som går med en frygt for, hvad fremtiden mon skal bringe. Det er måske ikke alle, der føler sig overbevist om, at de kan få det “rette” job lige efter endt uddannelse, og så er der nok også en del, som ikke en gang ved, hvilken type job de gerne vil have, fordi uddannelsen måske er meget bred. Hvis man går med den slags tanker, så er der ikke nogen skam i at forberede sig lidt på tiden efter studie, mens man studerer.

Hvad skal jeg blive til?

Noget af det, som nok fylder hos de fleste studerende, hvad enten det så fylder meget eller lidt, er spørgsmålet om, hvad man kan blive til. Ens position på arbejdsmarkedet er jo også på en eller anden måde afhængig af, hvad man selv ønsker, og hvor man ser sig selv. Når man lige er startet på sit drømmestudie, har man måske en ide om, hvor det skal ende, men det kan sagtens, til nogens frustration, ændre sig, når man kommer rigtigt i gang med uddannelsen.

Ting man selv kan gøre

Hvis man som studerende netop går med de her tanker om, hvor man skal ende på arbejdsmarkedet, så er det altid godt at gøre nogle ting selv. Man kan eksempelvis få sig nogle forskellige studiejobs igennem studietiden, som på en eller anden måde er relevante for det job, man eventuelt drømmer om. 

Derudover kan det også være en god, praktisk løsning at melde sig ind i en a-kasse. A-kasser er en fordel for din økonomi i det lange løb – især hvis man du er studerende på en af de uddannelser, hvor du har hørt rygter om, at det måske kan være svært at få et job, lige når man er blevet færdig med at studere. Så at melde sig ind i en a-kasse, måske allerede mens man studere kan også være en måde at føler sig sikker økonomisk i forhold til at træde ud på arbejdsmarkedet – eller i hvert fald at søge jobs.

Continue Reading

Diverse

Tag en shoppetur i Kolding

Published

on

Kolding er en skøn by. Selvom den måske ikke er den by i der får allermest opmærksomhed – så er der faktisk rigeligt at komme efter i Kolding. Så hvad enten du lige er flyttet til byen, eller måske bare gerne vil gå på opdagelse i de mange spændende butikker der – så er der i hvert fald nok til, at du sagtens kan planlægge en hyggelig shoppedag i Kolding. Men hvordan planlægger du den bedste dag – læs med her og bliv klogere.

Der er rigeligt at tage af

Kolding er en by med vokseværk og det betyder naturligvis også at butikslivet brager fremad. Og det er jo godt nyt for dig, der gerne vil planlægge en hyggelig shoppedag i netop Kolding. Hvis du bare elsker at købe nye ting og gerne vil have alt samlet på et sted. Ja, så kan du med fordel besøge Kolding Storcenter. Foruden at være det absolut største storcenter i hele Jylland, så er det også en god måde at have alt samlet på et sted. Her kan du både shoppe, parkere bilen tæt på og stoppe op og få en bid mad eller en kop kaffe. Hvis I er en hel familie afsted, så er der masser af aktiviteter for jer allesammen.

Til dig der elsker genbrugsshopping

Hvis du derimod er vild med at købe brugt er der også gode nyheder. For hvis der er et sted du kan finde de rigtig gode ting – så er det i mindre byer rundt om i landet. Og her er Kolding selvfølgelig ikke nogen undtagelse. DU kan både finde et væld af genbrugsbutikker, men du kan også lave lidt research hjemmefra og se om koldings netavis.dk eventuelt har skrevet en artikel om et kommende loppemarked. Både loppemarkeder og genbrugsbutikker er sjove og fyldt med unikke fund. Og I Kolding er der ikke så mange om buddet.


Continue Reading

Populært