Algebelægning på udvendige
overflader er en velkendt gene for boligejere over hele landet. Alger udgør et
stort kosmetisk problem – et algebelagt hus ser simpelthen faldefærdigt og
ulækkert ud. Desværre betyder den blanding af regelmæssigt solskin og masser af
regn, der kendetegner det danske klima, at husene i Danmark er ideelle bosteder
for algerne, og det er næsten uundgåeligt, at de før eller siden indtager
terrassen, taget eller husets facade. I denne guide sætter vi derfor fokus på
den enerverende organisme. Læs med, og bliv klogere på hvordan alger fungerer,
og få nogle tips til hvordan de kan bekæmpes.
Hvad er alger, og hvad laver de på mit hus?
Alger betegner en stor gruppe af
forskellige organismer, som tæller mere en 70.000 arter. De fleste alger lever
i vand, men visse arter kan også overleve i fugtige miljøer på landjorden, og
det er disse arter, der giver husejere hovedbrud. En af grundende til, at alger
kan være svære at undgå, er, at de er i stand til meget effektivt at holde på
fugten. Mere fugt betyder flere alger, og flere alger gør området fugtigere
osv. Denne onde spiral er svær at bryde, for man kan som bekendt ikke gøre
noget ved det fugtige vejr.
Alger kan gro på de fleste
overflader, herunder træ, fliser og murværk. Det mest afgørende for algerne er
rigelige mængder af fugt, og derfor findes alger sjældent på sydvendte mure
eller tage, fordi de her ville blive tørret ud af solen. Derimod trives de
fortrinligt i de mere skyggefulde kroge af terrassen eller på husets nordvendte
facade.
Sådan bekæmper man alger
Alger er som sagt med til at gøre
huset grimt og uhumsk, men de kan heldigvis bekæmpes. Der findes enormt mange
husråd om algebekæmpelse, hvoraf nogle er ineffektive og andre decideret
skadelige. Den bedste metode til at slippe af med alger er at tørre dem ud ved
hjælp af et algebekæmpelsesmiddel.
Midler til bekæmpelse af alger og
andet ukrudt er underlagt skarpe restriktioner, fordi disse midler kan være
skadelige for miljøet. I Danmark er kun ét eneste aktivstof godkendt som
algebekæmpelsesmiddel, nemlig pelargonsyre. Pelargonsyre udvindes af bl.a.
pelargonier og tidsler, og det fungerer ved at nedbryde algernes cellevægge.
Når cellevæggene er blevet nedbrudt, kan algerne ikke længere holde på fugten,
og derfor tørrer de ud, hvorefter vind og vand skyller dem væk.
Læs mere om algebehandling på www.algeteknik.dk
Du kan sprøjte din terrasse og din
facade med et godkendt algebekæmpelsesmiddel. Med ekstraudstyr til din
højtryksrenser kan du også sprøjte taget. Ved hårdere angreb kan det dog blive
nødvendigt at kontakte et algebekæmpelsesfirma, som har noget udstyr til
rådighed, som kan fjerne selv de mest genstridige alger.
Kan alger forebygges?
Det er svært at forebygge alger i
Danmark, netop fordi vores klima er så ideelt for algerne. Dog kan man tage sig
visse forholdsregler, der reducerer risikoen for alvorlige algeangreb. Generelt
anbefales det at reagere i god tid, hvis du opdager en begyndende algevækst på
de ydre overflader. Ved at tage angrebet i opløbet kan du klare dig med en mere
skånsom behandling.
Du kan også vælge at få din facade
eller fliser imprægneret (læs
mere). Hvis en overflade er imprægneret, er det sværere for fugt at trænge
ned, og uden fugt – ingen alger. Imprægneringer vil ofte blive foretaget efter
en gennemgribende algerensning af eksempelvis facaden, og har du fået en
overflade imprægneret, er du garanteret algefri i de næste mange år.
Du gør dig selv en stor tjeneste
ved at tage algeangreb på husets udvendige overflader alvorligt. Kun ved at
reagere hurtigt kan du undgå at skulle tage drastiske midler i brug for at
komme dem til livs.