Er du i tvivl om, hvorvidt du har den bedste mobiludbyder for dig? Der er faktisk god grund til din undren. Det er nemlig ikke helt lige til at finde den bedste udbyder. Men her kan du få hjælp til, hvordan du kan finde det bedste match for dig.
En upopulær udbyder, er ikke nødvendigvis dårlig
Bare fordi en specifik udbyder ikke er særligt populær blandt mængderne, betyder det ikke, at det er en dårlig mobiludbyder. Lad os tage Yousee som eksempel – her er, hvad Nicolas Frederiksen siger:
“TDC koncernen har taget nogle modige træk med Yousee, som de sidste fem år har fået mange tæsk for en lind strøm af generelle prisstigninger, restriktioner på tv-pakker og manglende kundeservice. Med øvelsen har TDC imidlertid lagt grobund for en fremtid baseret på 5G, Streaming og fornuftig indtjening, der kan forsvare selskabets investeringer”, Nicolas Fredriksen, teleanalytiker for Mobil.nu
TDC (Yousee) er altså især blevet upopulært på grund af prisstigninger, tv-pakker og dårlig kundeservice. Det er selvfølgeligt noget, du skal tage med i dine overvejelser. Men du skal også tænke over, at TDC faktisk har den bredeste mobildækning i hele landet – og derved kan det være hos denne udbyder, at du vil opleve det bedste mobile netværk.
Find udbyderen med den bedste dækning
Det er slet ikke sikkert, at Yousee har den bedste dækning, der hvor du bor. Det er dog vigtigt, at du tjekker dette, inden du vælger dit næste abonnement hos en af de mange udbydere. Men hvordan finder du ud af, hvem der har god dækning i dit område? Til det kan du bruge et dækningskort, som du kan finde online.
Hvis du ofte befinder dig i en eller flere studieboliger Sydhavnen København, kan du slå disse adresser op på dækningskortet. Så ved du altid, hvor god dækning du har derhjemme og hos dine studiekammerater.
Find det abonnement, der matcher dine behov
Udover, at der skal være en god dækning, skal du heller ikke betale hverken for meget eller for lidt for dit nye abonnement. Det løser du ved at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Du kan stille dig selv disse spørgsmål for at finde frem til den rette løsning:
· Skal jeg bruge meget eller lidt data?
· Skal jeg bruge data i udlandet?
· Vil jeg gerne have streaming inkluderet i mit abonnement?
· Og hvad med fri tale og SMS?
Når du har tænkt over disse spørgsmål, vil du helt sikkert være kommet tættere på dit valg.
Undersøg, om du kan få samlerabatter
Hvis du allerede har dit tv- og internetabonnement hos én udbyder, kan det være en god ide at undersøge, om du også kan få et mobilabonnement her. Så har du nemlig i visse tilfælde mulighed for at få en samlerabat, så du kan spare penge på din samlede regning hos udbyderen.
Det kræver lidt arbejde, men hvis du finder det perfekte mobilabonnement, vil det være al tiden værd.