Der kan være forskellige årsager til, at I står i en situation, hvor I behøver en parterapeut. Udfordringerne i parforhold er individuelle. Disse kan for eksempel være, at I bider af hinanden i det daglige, at I har forsømt den nære kontakt og nu ikke kan finde tilbage til den, eller at I er helt derude, hvor I vil gå fra hinanden. Eller måske har I en helt anden udfordring.
Grundlæggende havner de fleste i situationen, hvor der er brug for parterapi, da de oplever udfordringer i parforholdet, som der må findes en løsning på for at kunne forblive sammen og ikke mindst for at få det godt sammen igen.
Parterapeutens rolle er at hjælpe jer på rette spor igen. Det sker gennem parterapi, hvor parterapeuten agerer som en slags psykolog for jer. Parterapeuten har også en væsentlig opgave, hvor denne betragter jeres kommunikation og muligvis opfanger misforståelser, som parterapeuten kan gøre jer opmærksomme på. Det kan være med til at give jer en bedre forståelse af hinanden, som kan hjælpe på jeres udfordringer. Du kan læse mere om, hvad parterapi indebærer her.
Eftersom der findes mange forskellige par og udfordringer, så er der også forskel på, hvilken parterapeut der vil passe til jer. Det handler meget om den kemi, I og parterapeuten har, samt den tillid, I nærer til parterapeuten. Og så er det klart, at I rent praktisk gerne ser, at I kan finde en parterapeut nær jer. Så hvis I bor i Esbjerg, vil I gerne finde parterapi i Esbjerg, eller hvis I bor i København, vil I gerne finde parterapi i København og så videre.
Der er mange udbydere af parterapeuter, så det skulle kunne lade sig gøre at finde en i nærheden. Og ender det med, at der lidt kørsel, må I vurdere, hvor meget I vil ofre for at redde jeres parforhold. Det samme gælder det økonomiske aspekt. Parterapi koster naturligvis penge – men det er ingenting sammenlignet med, hvad I kan få ud af det. For parterapi er en stor hjælp for mange, der er kørt fast. Der er desværre mange, som lader sig skille i dag, fordi de giver for let op. Det kan parterapi være med til at forhindre.
I denne artikel vil vi komme med råd til, hvordan du vælger den rigtige parterapeut. Så læs med her.
Det handler om tillid
Det er en stor tillidserklæring til en parterapeut, at I vil fortælle om jeres udfordringer med jeres parforhold. Derfor er det også vigtigt, at I får opbygget en tillid til denne person, så I får mest ud af parterapien. Ærlighed kommer man oftest længst med.
I skal være forberedte på, at det kan tage tid at få en tillid opbygget, da det – som i så mange andre tilfælde – kræver, at man kommer til at kende parterapeuten og dennes håndtering af jeres problemer. Det kan også være, at der skal justeres på processen undervejs, hvis I ikke helt føler, at det fungerer. Så må I sammen med parterapeuten tale om dette og finde en måde at løse det på. Husk på, at parterapi er arbejde med mennesker og i sagens natur meget komplekst. Parterapi er ikke en maskine, som “bare” kan reparere jer.
Er I uheldige, at parterapeuten slet ikke er imødekommende over for at ændre håndteringen af processen, selvom I efterspørger det, kan det være svært at opbygge en tillid. Og så skal I måske overveje en anden parterapeut. Det vigtigste er, at I er tilpasse, når I går til parterapi. Selvfølgelig med det forbehold at der opstår konflikter mellem jer, for det vil der gøre. Husk også på, at de fleste parterapeuter ved, hvad der virker og ikke virker. Det kan kræve tålmodighed fra jeres side.
En ting er sikkert. Alle parterapeuter har tavshedspligt, så samtalens emner vil udelukkende være mellem jer og terapeuten. En stor del af tilliden er sikret der.
Troen på parterapeuternes evner til at hjælpe jer er et andet element i opbygningen af tillid. For eksempel er det vigtigt, at denne giver jer plads til at ytre jer, så I ikke oplever, at I bliver afbrudt af parterapeuten. Mange parterapeuter arbejder med, at samtalen skal foregå langsomt, og at man trækker vejret ind imellem, så snakken bliver så konstruktiv som mulig.
Uddannelse og erfaring er begge vigtige
Parterapeuten bør have en vis autoritet, da denne spiller en vigtig rolle for, at I kan genfinde lykke og kærlighed i parforholdet. Derfor er uddannelse selvfølgelig meget vigtigt, idet parterapeuten har et certifikat på, hvad vedkommende taler om. Ligeledes er det en fordel, at parterapeuten indgår i netværk med kollegaer, så denne hele tiden kan udvikle sig og få inspiration fra de andre.
Men vi anbefaler, at man ikke alene skal vælge efter parterapeutens uddannelse. Erfaring spiller helt klart også en væsentlig rolle for autoriteten og håndteringen af par. Gennem erfaring er parterapeuten blevet klogere på, hvordan man skal hjælpe forskellige typer par med forskellige typer problemer. Jo mere erfaring jo større er chancen for, at parterapeuten har behandlet et problem, som ligner jeres. Det er en kæmpemæssig fordel. Hvis for eksempel at parterapeuten har haft flere par i parterapi, hvor parterapien har omhandlet utroskab, og parrene er kommet styrket ud af det, er der stor sandsynlighed for, at denne har bedre forudsætninger for at kunne håndtere den problemstilling end en parterapeut, som ikke har erfaring med en sådan problematik.
Valg af metode og fordomme omkring parterapi
Nogle har en forestilling om, at parterapi ikke er noget for dem, fordi de har nogle fordomme om behandlingsformen. På film har I måske set, at der laves mange pædagogiske øvelser, hvor parrene for eksempel skal lægge et tæppe sammen, og det har I svært ved at tage seriøst. For andre er denne type metode måske anvendelig. Så når I skal vælge parterapeut, spiller dennes metodevalg en stor rolle.
Dog er der mange parterapeuter, der anvender øvelser, som I skal arbejde med hjemme for at blive bedre til for eksempel at kommunikere sammen. Og vi ved jo alle, at jo mere vi øver, jo bedre bliver det også.
Det er vigtigt at forventningsafstemme med parterapeuten. Hvad kan I tage alvorligt, og hvad har I svært ved at tage alvorligt? På den måde får parterapeuten kendskab til jeres barrierer. Så kan det være, at parterapeuten alligevel giver jer nogle lidt specielle øvelser, men I bør også have tiltro til parterapeuten, som ofte ved, hvad han eller hun taler om. Hvis det så ikke synes at have en særlig effekt, må I jo dele det med parterapeuten. Parterapeuten ønsker, ligeså vel som jer, at få parforholdet til at blomstre igen.
Nogle parterapeuter vælger også at benytte individuel terapi sideløbende med parterapien. Det kan for eksempel være relevant, hvis den ene partner føler et større problem i relationen end den anden. Og så tør man måske at åbne sig mere op uden at skulle stå til regnskab overfor den anden partner, hvilket kan hjælpe en.
Vil I høre mere om, hvad parterapi indebærer, og hvordan det kan hjælpe, kan I høre om det i denne video fra en ekspert i parterapi.