Jalousi er helt grundlæggende en følelse, som opstår, når du er bange for at miste noget. De fleste af os har prøvet at være jaloux, og vi ved, at følelsen kan være så intens, at den kan skræmme livet af en.

Hvis du er jaloux, vil du udøve kontrol over eksempelvis din partner og måske begynde at tjekke hans eller hendes mails eller telefon for at finde tegn, som enten kan af- eller bekræfte de tanker, som har sat sig fast i hovedet på dig. Problemet er blot, at du, som er ramt af jalousi ikke nødvendigvis bliver rolig og afmonterer følelsen, blot fordi du finder ro i at vide, at der ikke foregår noget på hverken mail eller telefon.

Jalousifølelsen er ikke kun ødelæggende for dig selv. Det er også en udmagrende kamp for din bedre halvdel, som ikke forstår dine idéer, og på sigt kan det vise sig, at jalousien skræmmer partneren væk. Derfor er det vigtigt, at du lærer at håndtere din jalousi, så du igen kan nå ind til kernen af dig selv og genopbygge et sundt forhold til din partner.

Jalousi er en svær størrelse både at håndtere og beskrive. Sådan er det tit med følelser.

Hvad er følelser?

Når nu du skal til at læse om de mekanikker, som gør sig gældende i forhold til oplevelsen af jalousi og andre følelser, så er det en god idé, hvis vi først kaster et blik på, hvad følelser egentlig er for en størrelse, og hvordan de kan husere i vores sind.

Udover den jaloux følelse, som du kæmper med, så oplever du sikkert dagligt et arsenal af andre følelser eller sindstilstande. Du kan være glad og grinende. Du kan være ked af det og grædende. Alle disse forskellige følelser hænger sammen med vores samspil med verden omkring os. Både de mennesker som vi sådan helt kropsligt omgås hver dag, men også bare tanken om andre mennesker eller situationer der kan afstedkomme følelsesudbrud eller fornemmelser, som gør noget ved os. Du er nødt til at gøre dig det klart, at du som menneske er udstyret med alle disse forskelligartede følelser, som du på bedste vis og efter bedst evne skal håndtere.

Trin på vej mod et liv uden jalousi

Hvis først jalousien har gjort sit indtog, så kan den være svær at slippe af med igen. Mennesket er fra naturens side udstyret med ret fine evner til at bagatellisere følelser og oplevelser, hvor det har været udsat for ting, som ikke har været rare. Denne fortrængningsmekanisme kan beskytte os, men kan på samme tid være skadelig, da vi gennem fortrængning ikke er nødsaget til at tage stilling til denne eller hin følelsesmæssige problemstilling. Derfor skal du hele tiden være opmærksom på, om du får taget hånd om dine følelser. Det gælder de positive følelser såvel som de negative.

I det følgende vil vi prøve at hjælpe dig til at finde en måde, hvorpå du kan blive bedre til at håndtere de følelser, som i sidste ende fører til jalousien. Det viser sig nemlig tit og ofte, at du udsætter dig selv for en lang række af automatiserede tankemønstre. Disse tankemønstre kan opstå så spontant og reelt uden advarsel, hvorfor du bør rette din opmærksomhed mod de mekanismer, som ligger til grund for de følelser og den jalousi, som du udsætter dig selv og din partner for.

Du skal erkende, at du føler jalousi

Vi er ganske klar over, at selve erkendelsen af at føle jalousi er tabubelagt. Derfor vil du måske bruge lang tid på at prøve at overbevise dig selv om, at dine tanker om din mand eller kone ikke har noget at gøre med jalousi. Men hvordan afgør du, om dine følelser er af den jaloux art, eller om de blot er udtryk for almindelig sund skepsis?

Det er selvfølgelig en svær opgave, men du kan prøve med denne tilgang, når du vil afgøre, om du er jaloux. Vi går alle dagligt rundt og føler mange forskellige følelser. For eksempel glæde eller sorg. Hvis vi kigger nærmere på glæde, så er du i langt de fleste tilfælde klar over, hvilken begivenhed der har udløst følelsen af glæde. Du er med andre ord i stand til via ordinær rationel tankegang at genskabe den rækkefølge af begivenheder, som har gjort dig glade. For eksempel at du har fået en buket blomster af din mand.

Denne rationelle eller fornuftsmæssige tankegang, som du gør brug af i eksemplet fra ovenstående, skal du implementere i din tankegang, når du skal erkende og identificere jalousi. Da jalousi er tabubelagt, vil du med alle kræfter forsøge at bortforklare følelsen og eventuelt forklare den med hændelser, som du før i tiden har været udsat for. Erkendelsen af jalousien sker i det øjeblik, hvor du kan sætte ord på den eller de ting, som fører til, at du optrapper en indre og ydre konflikt, uden at du med din fornuft kan forklare det.

Jalousi er ikke en logisk størrelse, men tit skabt af tanker som ikke har hold i virkeligheden, hvorfor følelsen også danner grobund for langvarige konflikter mennesker imellem, da den part som er udsat for jalousien ikke kan genkende eller vedkende sig problemerne.

Du skal finde ud af, hvorfor du føler jalousi

Vi har alle været udsat for følelsesmæssige ubehageligheder, som i større eller mindre grad er med til at forme vores følelsesliv. Freud sagde, at der var to forskellige slags former for jalousi. Den konkurrerende jalousi og den projicerende jalousi.

Førstnævnte er, ifølge Freud, den der opstår, når du udsættes for et tab af kærlighed, og den er i sit væsen ganske almindelig – om end følelsen stadig er ubehagelig.

Den projicerende jalousi er af en ganske anden art. Her handler det om, at du selv går rundt og har “forbudte” følelser, som du da projicerer eller overfører til din partner. Måske er du betaget af en anden mand eller kvinde og i din søgen efter en måde at håndtere det på, tillægger du din partner de samme følelser og motiver, som du selv har.

Som et lille aber dabei og til illustration af jalousiens stilling i samfundet opfattes jalousi som en formildende omstændighed ved kriminelle handlinger i Frankrig – en såkaldt crime passionelle.

Nu kan man så spørge sig selv, hvorfor vi skal bruge tid på Freuds opfattelse af jalousi. Det hænger sammen med, at det er lykkedes for Freud at skabe en klar distinktion mellem netop de to forskellige måder, som jalousi kan opstå på i sindet. Du kan så spørge dig selv, om du er udsat for den ene eller den anden. Er du altså jaloux, fordi du er bange for, at din partner ser en anden – eller er du jaloux, fordi du selv ikke har rent mel i posen og derfor overfører dine følelser til din partner?

Er det sidstnævnte, som er på spil, så må du i første omgang kigge på dig selv og finde ud af, hvor du står i forhold til din partner. Er du forelsket i en anden? Eller er der andre grunde til, at du føler dig tiltrukket af noget, som dit rationelle jeg fortæller dig, at du skal holde fingrene fra? Hvis du ikke tager hånd om det, så vil du – ifølge Freud – netop bruge dine kræfter på at tillægge din partner dine motiver. Det er langt fra en holdbar situation.

Taler vi i stedet om den konkurrerende jalousi, så må du finde ud af, om din jalousi er velbegrundet eller ej. Når du skal hjælpes til at håndtere den følelse, så giver det bestemt også mening at medgive, at følelsen jo reelt kan dække over faktiske forhold, hvor du er udsat for et eller andet svigt, som du instinktivt har fået øjnene op for. Ved udsættelsen for et tab af kærlighed så er det relativt let at sætte ord på, hvorfor du føler jalousi.

Er du derimod jaloux uden grund, så er vi tilbage ved det faktum, at du bliver nødt til – helt lavpraktisk – at undersøge hvorfor du får den følelse. I næste afsnit vil vi hjælpe dig med at undersøge, hvad du kan gøre ved din jalousi. Og i særdeleshed den jalousi som rationelt set er ubegrundet.

Du skal gøre noget ved din jalousi

Vi er godt klar over, at det er lettere sagt end gjort. Følelseslivet lader sig desværre ikke sådan diktere, hvorfor du er nødt til at gå systematisk til værks, hvis du ønsker at blive bedre til at håndtere disse jaloux følelser.

Efter erkendelsen af at du føler dig jaloux, og du på samme tid har fundet ud af, at du er nødt til at gøre noget ved det, så kan du benytte dig af en slags trin-raket, hvor hvert trin hjælper dig til at slippe af med jalousien – men samtidigt også sætter dig i stand til at håndtere jalousien på en konstruktiv måde.

1. Indrøm både overfor dig selv og din partner, at du er jaloux i øjeblikket
2. Vær ansvarsfuld – det vil sige, at du aktivt skal arbejde på at gøre noget ved jalousien
3. Skriv ned, hvornår og ikke mindst, hvilke oplevelser der trigger jalousien
4. Husk, at du skal skelne mellem den jalousi, som er altfortærende og ødelæggende, og den jalousi som opstår spontant og hurtigt forsvinder igen. For eksempel hvis du ser, at en mand eller kvinde er interesseret i din partner
5. Sørg for, at I snakker om jeres grænser – det viser sig altid, at menneskers opfattelse af hvad, der er rimeligt i et forhold, varierer

Jalousi er en normal følelse

Vi har i denne artikel gjort meget ud af at forklare jalousiens væsen for på den måde at hjælpe dig til en forståelse af den. Du skal huske dig selv på, at jalousi også er en normal følelse, og at du ikke behøver at skynde dig til psykolog, fordi du er bange for at miste din mand eller kone. Når jalousien derimod overtager dit liv, og du har svært ved at tænke på andet, så skal dine advarselslamper lyse.

Et af livets grundvilkår er netop dette, at livet er sart, og at menneskets følelsesliv kan være en rutsjetur. Livet bliver dog en gang imellem lettere at være i, hvis du gør dig tanker om, hvordan du bedst håndterer de følelser, som det byder dig. Men alt i alt er jalousi en følelse, som du kan arbejde dig ud af – både alene men i særdeleshed også sammen med din partner eller eventuelt en psykolog.