Når først du har en støvsuger, så tænker du sikkert ikke så meget over, hvorfor det lige blev den støvsuger, du valgte. Når støvsugeren ikke duer, og du skal have fat i en ny, så bliver du pludselig opmærksom på både sugeevne og støjniveau. Her kan det være svært at vælge, den støvsuger det skal være. Det kan også være svært at finde ud af, hvilken støvsuger der passer bedst til dine ønsker og krav ved første øjekast.
Hvad er vigtigt, når du køber en ny støvsuger
Hvad er egentligt vigtigt, når du skal købe en ny støvsuger? Det kan være et svært spørgsmål, men som med så mange andre ting, du skal købe, så er det vigtigt, at du har styr på dine egne behov og vaner, hvad plejer støvsugeren at kunne.
Hvor bor du?
Hvis du f.eks. bor i et toplans hus eller lejlighed, så er det en god idé ikke at vælge en støvsuger, som er tung. Da det vil være besværligt at komme op og ned ad trapperne med den. Vælg en som er let at transportere.
Hvor meget tid vil du bruge?
Hvis støvsugning ikke er din yndlingsbeskæftigelse til dagligt, kan du overveje at anskaffe dig en robotstøvsuger. Den klarer arbejdet for dig, imens du er ude af huset. Se hvilke robotstøvsugere der klarer sig godt i test.
Har du kæledyr med meget pels?
Hvis du f.eks. har en kat eller en hund, så er det godt at have en støvsuger, som har en god sugeevne, og som ikke bliver hurtig slidt af de mange hår.
Har du små børn?
Her gælder det samme som for kæledyr. Børn sviner ofte mere, derfor er det vigtigt at have en støvsuger, der har en rummelig pose, så du ikke skal skifte pose hele tiden og derudover at den ikke slides op så let.
Generelt er det vigtigt, at din støvsuger har en god sugeevne, da det er rigtig frustrerende at have en støvsuger, der ikke vil suge, det vil gøre støvsugningen meget mere besværlig. Derudover kan det også være dejligt med en helt simpel støvsuger, der er nem og brugervenlig.