Er du i gang med at renovere dit badeværelse, og skal du ud og anskaffe dig nyt af det hele, så ved du sikkert, at det er mange bolde, man skal have i luften, og at der er mange beslutninger, der skal tages. Du skal både vælge de rigtige fliser, sådan at badeværelset kan få det rigtige udtryk, og du skal vælge de rette armaturer, som både er flotte, og som kan holde til dagligdagens brug. Hvis man ikke har et bryggers, så er det typisk i badeværelset, vaskesøjlen bliver placeret. Når du skal have fat i maskinerne til en vaskesøjle, så er der nogle modeller af vaskemaskiner og tørretumblere, der er bedre at investere i end andre.
Hvad skal jeg investere i?
Der er overordnet set tre typer vaskemaskiner og tre typer tørretumblere. Der er den topbetjente vaskemaskine, den front betjente vaskemaskine og så er der vaske-tørremaskinen, der faktisk kombinerer de to slags maskiner, og derfor faktisk kan gøre vaskesøjlen overflødig. Men det er ikke altid, at en kombi-maskine er den gode løsning. Det kommer an på, hvilken type forbrug man har. Vaske-tørremaskinen er således også en af de tre typer tørretumblere, der findes. De andre to typer tørretumblere er kondenstørretumbleren og aftrækstørretumbleren. Hvis du skal lave en vaskesøjle og derfor både have en vaskemaskine og en tørretumbler, så er der altså kun én type vaskemaskine, der virker, og det er den frontbetjente. Du skal derefter vurdere, om det er en kondens- eller en aftrækstørretumbler, du skal have. Du kan få hjælp til at tage beslutningen lige her.
Hvad skal jeg have fokus på, når jeg skal købe en ny tørretumbler?
For det første skal du vide er, at tørretumbleren kan være en af de maskiner i dit hjem, der bruger mest energi. I den forbindelse skal du derfor have fokus på at vælge en tørretumbler med et godt energimærke. Du skal være opmærksom på, hvor meget den larmer, og hvor stor kapacitet tørretumbleren har – og det skal gerne gå hånd i hånd med den vaskemaskine, du har valgt at købe. Stemmer kapaciteten ikke overens mellem de to maskiner, vil du risikere at skulle bruge tørretumbleren af to omgange i stedet for at klare det hele på en gang. Nogle modeller kan du få i forskellige farver, og i den sammenhæng skal du sørge for at vælge maskinerne i samme farve.