Connect with us

Gode råd

Parterapi – hvordan vælger man den rigtige parterapeut?

Published

on

parterapi

Der kan være forskellige årsager til, at I står i en situation, hvor I behøver en parterapeut. Udfordringerne i parforhold er individuelle. Disse kan for eksempel være, at I bider af hinanden i det daglige, at I har forsømt den nære kontakt og nu ikke kan finde tilbage til den, eller at I er helt derude, hvor I vil gå fra hinanden. Eller måske har I en helt anden udfordring.

 

Grundlæggende havner de fleste i situationen, hvor der er brug for parterapi, da de oplever udfordringer i parforholdet, som der findes en løsning på for at kunne forblive sammen og ikke mindst for at få det godt sammen igen.

 

Parterapeutens rolle er at hjælpe jer på rette spor igen. Det sker gennem parterapi, hvor parterapeuten agerer som en slags psykolog for jer. Parterapeuten har også en væsentlig opgave, hvor denne betragter jeres kommunikation og muligvis opfanger misforståelser, som parterapeuten kan gøre jer opmærksomme på. Det kan være med til at give jer en bedre forståelse af hinanden, som kan hjælpe på jeres udfordringer. Du kan læse mere om, hvad parterapi indebærer her.

 

Eftersom der findes mange forskellige par og udfordringer, så er der også forskel på, hvilken parterapeut der vil passe til jer. Det handler meget om den kemi, I og parterapeuten har, samt den tillid, I nærer til parterapeuten. Og så er det klart, at I rent praktisk gerne ser, at I kan finde en parterapeut nær jer. Så hvis I bor i Esbjerg, vil I gerne finde parterapi i Esbjerg, eller hvis I bor i København, vil I gerne finde parterapi i København og så videre.

 

Der er mange udbydere af parterapeuter, så det skulle kunne lade sig gøre at finde en i nærheden. Og ender det med, at der lidt kørsel, må I vurdere, hvor meget I vil ofre for at redde jeres parforhold. Det samme gælder det økonomiske aspekt. Parterapi koster naturligvis penge – men det er ingenting sammenlignet med, hvad I kan få ud af det. For parterapi er en stor hjælp for mange, der er kørt fast. Der er desværre mange, som lader sig skille i dag, fordi de giver for let op. Det kan parterapi være med til at forhindre.

 

I denne artikel vil vi komme med råd til, hvordan du vælger den rigtige parterapeut. Så læs med her.

Det handler om tillid

Det er en stor tillidserklæring til en parterapeut, at I vil fortælle om jeres udfordringer med jeres parforhold. Derfor er det også vigtigt, at I får opbygget en tillid til denne person, så I får mest ud af parterapien. Ærlighed kommer man oftest længst med.

 

I skal være forberedte på, at det kan tage tid at få en tillid opbygget, da det – som i så mange andre tilfælde – kræver, at man kommer til at kende parterapeuten og dennes håndtering af jeres problemer. Det kan også være, at der skal justeres på processen undervejs, hvis I ikke helt føler, at det fungerer. Så må I sammen med parterapeuten tale om dette og finde en måde at løse det på. Husk på, at parterapi er arbejde med mennesker og i sagens natur meget komplekst. Parterapi er ikke en maskine, som “bare” kan reparere jer.

 

Er I uheldige, at parterapeuten slet ikke er imødekommende over for at ændre håndteringen af processen, selvom I efterspørger det, kan det være svært at opbygge en tillid. Og så skal I måske overveje en anden parterapeut. Det vigtigste er, at I er tilpasse, når I går til parterapi. Selvfølgelig med det forbehold at der opstår konflikter mellem jer, for det vil der gøre. Husk også på, at de fleste parterapeuter ved, hvad der virker og ikke virker. Det kan kræve tålmodighed fra jeres side.

 

En ting er sikkert. Alle parterapeuter har tavshedspligt, så samtalens emner vil udelukkende være mellem jer og terapeuten. En stor del af tilliden er sikret der.

 

Troen på parterapeuternes evner til at hjælpe jer er et andet element i opbygningen af tillid. For eksempel er det vigtigt, at denne giver jer plads til at ytre jer, så I ikke oplever, at I bliver afbrudt af parterapeuten. Mange parterapeuter arbejder med, at samtalen skal foregå langsomt, og at man trækker vejret ind imellem, så snakken bliver så konstruktiv som mulig.

Uddannelse og erfaring er begge vigtige

Parterapeuten bør have en vis autoritet, da denne spiller en vigtig rolle for, at I kan genfinde lykke og kærlighed i parforholdet. Derfor er uddannelse selvfølgelig meget vigtigt, idet parterapeuten har et certifikat på, hvad vedkommende taler om. Ligeledes er det en fordel, at parterapeuten indgår i netværk med kollegaer, så denne hele tiden kan udvikle sig og få inspiration fra de andre.

 

Men vi anbefaler, at man ikke alene skal vælge efter parterapeutens uddannelse. Erfaring spiller helt klart også en væsentlig rolle for autoriteten og håndteringen af par. Gennem erfaring er parterapeuten blevet klogere på, hvordan man skal hjælpe forskellige typer par med forskellige typer problemer. Jo mere erfaring jo større er chancen for, at parterapeuten har behandlet et problem, som ligner jeres. Det er en kæmpemæssig fordel. Hvis for eksempel at parterapeuten har haft flere par i parterapi, hvor parterapien har omhandlet utroskab, og parrene er kommet styrket ud af det, er der stor sandsynlighed for, at denne har bedre forudsætninger for at kunne håndtere den problemstilling end en parterapeut, som ikke har erfaring med en sådan problematik.

Valg af metode og fordomme omkring parterapi

Nogle har en forestilling om, at parterapi ikke er noget for dem, fordi de har nogle fordomme om behandlingsformen. På film har I måske set, at der laves mange pædagogiske øvelser, hvor parrene for eksempel skal lægge et tæppe sammen, og det har I svært ved at tage seriøst. For andre er denne type metode måske anvendelig. Så når I skal vælge parterapeut, spiller dennes metodevalg en stor rolle.

 

Dog er der mange parterapeuter, der anvender øvelser, som I skal arbejde med hjemme for at blive bedre til for eksempel at kommunikere sammen. Og vi ved jo alle, at jo mere vi øver, jo bedre bliver det også.

 

Det er vigtigt at forventningsafstemme med parterapeuten. Hvad kan I tage alvorligt, og hvad har I svært ved at tage alvorligt? På den måde får parterapeuten kendskab til jeres barrierer. Så kan det være, at parterapeuten alligevel giver jer nogle lidt specielle øvelser, men I bør også have tiltro til parterapeuten, som ofte ved, hvad han eller hun taler om. Hvis det så ikke synes at have en særlig effekt, må I jo dele det med parterapeuten. Parterapeuten ønsker, ligeså vel som jer, at få parforholdet til at blomstre igen.

 

Nogle parterapeuter vælger også at benytte individuel terapi sideløbende med parterapien. Det kan for eksempel være relevant, hvis den ene partner føler et større problem i relationen end den anden. Og så tør man måske at åbne sig mere op uden at skulle stå til regnskab overfor den anden partner, hvilket kan hjælpe en.

 

Vil I høre mere om, hvad parterapi indebærer, og hvordan det kan hjælpe, kan I høre om det i denne video fra en ekspert i parterapi.

Continue Reading
Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gode råd

Aktiviteter til sommerferien i Danmark

Published

on

Hvis pengene ikke rækker til en udlandsrejse denne sommer, så er der faktisk mange ting, som man sagtens kan lave i Danmark. De fleste er tilmed næsten helt gratis. Nedenunder kan du læse nogle tips, som kan inspirere dig til en sjov og (næsten) gratis sommer.

Tag en tur på museum

Du kan besøge mange af de danske museer helt gratis. Nogle af dem er Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Tøjhusmuseet og Frilandsmuseet. Andre museer har gratis adgang på bestemte dage, mens de fleste museer tillader, at børn under 18 kommer gratis ind. Selvom dagen vil blive brugt inden døre, så kan du helt sikkert få en god oplevelse ud af det.

Vamos a la playa

Du behøver ikke at tage til Spanien for at kunne komme i vandet. Danmark har mange skønne sandstrande, og i de større byer er der ofte havnebade, som står til mere eller mindre fri afbenyttelse. Så se at kom afsted og få taget hul på årets første dukkert i det fri. Husk at smøre en madpakke, så du kan få mest muligt ud af dagen. Du kan også tage andre former for underholdning med, hvis du ikke har lyst til at være i vandet hele dagen. Din yndlingsmusik og en god bog er altid en sikker vinder

Udendørsspil kan sætte skub i en varm sommerdag

Stigegolf, strandtennis og petanque er bare nogle af de muligheder, som du kan ty til, hvis du ikke har nogle planer. Saml et hold af venner eller familie og afhold en turnering. I kan eventuelt medbringe hver jeres spil og afholde en lille turnering. Det er som regel sjovest at spille, hvis der er noget at vinde, så tag ud i byen og køb en gevinst. Præmien kunne meget passende være et havespil, så I kan udvide jeres turnering næste gang.

Ud i det blå kun med cykelhjelm på

Udover at være en sjov motionsform kan en cykeltur også være en hel udflugt i sig selv. Danmark byder på mange naturskønne cykelruter med masser af oplevelser. Du bestemmer selv, hvor omfattende din udflugt på cykel skal være. Den kan tage alt fra et par timer til flere dage. Hvis du vælger en mere omfattende tur, så husk at benyt dig af de overnatningsmuligheder, badesøer med mere, som du kommer forbi på din vej. Hvis du gerne vil have selskab, så husk at bliv enige om, hvor meget I vil cykle per dag.

Continue Reading

Gode råd

Når du døjer med fedtet hår

Published

on

Det er et utroligt normalt problem at have. Der er mange af os, som døjer med fedtet hår, men der er heldigvis mange ting, som man kan give sig i kast med at afprøve, hvis man vil det genstridige fedt til livs. Disse ting kan nogle gå stærkt imod ens første antagelse, men hvis man følger argumentationen, så vil det faktisk give mening i sidste ende. Her er nogle hurtige tips til, hvordan man holder fedtet stangen og får det silkebløde hår man går og drømmer om.

Vask dit hår mindre ofte

Jeg ved det godt. Det lyder totalt langt ude, at mindre hårvask kan være med til at mindske fedtet i håret, for man vasker jo fedtet ud, når man går i bad og vasker sit hår. Det er dog også sådan, at hyppig hårvask stimulerer de talgproducerende celler i hovedbunden. Talg er det fedt, som både findes på ens hud og udskilles ved ens hår. Hvis man vasker håret sjældnere, vil man måske se en forbedring efter et stykke tid, da talgcellerne begynder at producere mindre talg til håret. Det er dog langt fra det eneste man kan gøre og man skal huske på, at ens frekvens for hårvask er totalt individuel.

Børst mindre og vask i lunkent vand

For meget børstning kan være en af grundende til, at ens hår bliver fedtet, fordi man kan komme til at børste det for meget og for ofte, så hovedbunden begynder at overproducere det talg der dannes. Desuden kan det være smart at vaske håret i lunkent vand, som ikke udtørrer hovedbunden lige så meget. En mindre udtørret hovedbund giver ligeledes mindre anledning til fedtproduktion. Udover alt dette, så find den perfekte shampoo til fedtet hår her og mindsk de gener, som du eventuelt kunne opleve i forbindelse med en overproduktion af talg i hovedbunden.

Continue Reading

Gode råd

Den bedste investering mod ondt i nakke og ryg

Published

on

Flere og flere danskere døjer med smerter i bevægeapparatet. Dette kan skyldes mange ting, men i de fleste tilfælde er det på grund af, at de sidder i forkerte stillinger på arbejdet, hvilket derfor til sidst udmunder i kroniske smerter. Når man er kommet så langt ud, at ens smerter følger en hver dag, så vil man næsten gøre alt, hvad der kan hjælpe, og hvis du selv døjer med ondt i nakke eller ryg, har du helt sikkert også prøvet alverdens behandlinger ved fysioterapeuten eller massøren. Måske du endda har prøvet alternative behandlinger så som akupunktur og zoneterapi, hvor intet har rigtigt hjulpet, og hvad gør du så? Der findes heldigvis nogle måder, hvorpå du kan give din krop den ro, den har brug for, hvilket måske kan afhjælpe dine smerter for en stund.

Invester i en varmepude

Hvis du er én af dem, som døjer med ondt i bevægeapparatet, kan du med fordel anskaffe dig en varmepude. Dette kan du derudover også, hvis du ikke har smerter, for en varmepude er bare altid god at have. Men især hvis du har ondt i nakke og ryg, er denne nærmest uundværlig, da den mindsker muskelspændinger. En varmepude opvarmer nemlig musklerne, hvilket gør, at de slapper af, hvorfor de vil gøre mindre ondt. Når smerterne er formindsket, vil din krop også automatisk slappe af, og du vil derved føle dig meget bedre tilpas, hvilket jo er hele pointen. Selvom dette ikke er en permanent løsning, er det en god ting at gøre i de perioder, hvor du har ekstra ondt, så du på denne måde kan få lidt ro og afspænding.

Hvilken skal du vælge?

Der findes mange forskellige slags varmepuder, og på én og samme tid er deres funktion jo præcis den samme, men der findes alligevel visse ting, som kan være anderledes på dem hver især. Derudover er designet forskelligt, så du kan finde én, som passer lige præcis til dig og dit hjem, hvis du vil have den stående fremme. Du kan med fordel investere i en varmepude med kirsebærsten eller med kerner og korn, da disse nemt og enkelt kan opvarmes i mikroovnen, og derved er du fri for at have ledninger liggende, og du kan på denne måde justere puden, så den ligger ordenligt på dit ømme område. Hvis du er interesseret, kan du se varmepuder med korn her på gadgetsjov.dk. Herinde kan du også finde forskellige designs, så på denne måde kan du finde den helt rigtige til dig.

Continue Reading

Populært