Connect with us

Diverse

Hvorfor vælge en grupperejse for unge?

Published

on

Det kan være svært at vide på forhånd, om en grupperejse er noget, der tiltaler en. Hvis du overvejer at springe ud i det, har du her fire gode grunde til, hvorfor du bør opleve verden i fællesskab med andre unge.


Mød nye venner

Når man rejser på en grupperejse, er det sammen med andre unge på ens egen alder. Grupperejser er en god måde at møde nye mennesker på. Man er sammen om oplevelserne og knytter derfor hurtigt stærke venskaber. Der går ikke længe før, man føler, at man har kendt hinanden hele livet. Hvis du har brug for, at der skal ske noget nyt, og du ønsker at udvide din vennekreds, så vil en grupperejse være det helt rigtige valg for dig. Rigtig mange rejsende holder stadig kontakten, når de kommer tilbage til Danmark. Derfor kan en grupperejse være med til at give dig venner for livet. Et rejsebureau, der tilbyder grupperejser til unge, er Adventuredk, som du kan læse mere om her.


Oplev i fællesskab

Det bedste ved at rejse sammen som en gruppe er, at man deler oplevelserne og minderne, der følger med. Det er sjovere at opleve i fællesskab end alene. Man presser hinanden til at gøre ting, man aldrig havde troet, man skulle gøre, og man er der for hinanden i svære situationer. Der vil altid være en, som man kan snakke med på dårlige dage, og en man kan grine med på gode dage. Når man tager på en rundrejse rundt i verden, opstår der ofte meget vente- og transporttid. Denne tid bliver pludselig meget sjovere, når det sker sammen med en gruppe af andre mennesker. Sammen kan I slå tiden ihjel med et spil kort, en quiz eller bare skråle med på jeres yndlingssange. I vil møde udfordringer og opleve sejre, som giver jeres gruppe en stærk fællesskabsfølelse. Det værste ved at rejse sammen med en gruppe er, at man kommer til at savne dem, når man igen står på dansk jord helt alene.


Alt er arrangeret

På en grupperejse er det meste arrangeret på forhånd af det rejsebureau, man rejser med. Det er med til at give ro på rejsen, da man ikke skal stå 18 mennesker og beslutte, hvad man skal opleve, hvor man skal sove, og hvad man skal se. Det eneste man skal tænke på er at nyde rejsen og suge alle oplevelserne til sig. Der vil selvfølgelig også være inkluderet nogle fridage, hvor man selv kan bestemme, hvad man vil. Det kan være, den ene halvdel af gruppen vil udfordre sig selv med vild adventure såsom skydiving, bungyjump eller dykning, og den anden halvdel vil slappe af på stranden.   


Giver tryghed
Hvis det er første gang, du rejser ud i verden, kan en grupperejse være en god måde at gøre det på. For det første rejser du sammen med andre unge, så du ikke er helt alene i den store verden. For det andet vil du have et rejsebureau i ryggen, der er med til at give tryghed, hvis der skulle opstå problemer på rejsen. Det kan det være svært at vide, hvilke lande man skal besøge, og hvad man skal opleve, når man rejser ud i verden for første gang. Derfor kan en grupperejse være en god løsning, da det meste er arrangeret på forhånd. Ofte er der tilknyttet en guide på turene, som kender landet bedst og ved, hvad man bør se. Guiden kan være behjælpelig med alt fra, hvor man skal spise, hvad man skal prøve til booking af aktiviteter og hjælp ved sygdom.

Continue Reading
Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Diverse

Disse ting samler mennesker på tværs af alder

Published

on

Vi kan lære meget af hinanden, når vi mødes på tværs af aldersgrupper. Unge kan få viden fra voksne og ældre omkring livet og alt det, de endnu ikke selv har erfaringer på. Voksne og ældre kan lære unges nysgerrige sind og til tider naive tilgang til livet. Derfor bør man ikke kun omgås folk på ens egen alder, men derimod også mødes på tværs af alder.

 

Men hvad kan man give sig til af aktiviteter, og i hvilke sammenhænge kan man møde dem? Dette kan du læse mere om i denne artikel, hvor vi netop sætter fokus på emnet.

 

Banko – underholdning og præmiechancer

Et underholdende spil, der både er tiltrækkende for børn, unge, voksne og ældre, er banko. Her samles mennesker nemlig på tværs af både alder og baggrund, hvor det er bankopladerne, talopråb og præmier, der er i centrum. Banko kan både spilles i fysisk form i bankohaller, idrætsforummer og lignende, men det kan også spilles online. Uanset hvilken form for banko du mest har lyst til, vil det være det ideelle spil at møde mennesker på tværs af din egen aldersgruppe. Læs mere om banko på bingosiden.dk, hvor du også finder et stort udvalg af online banko.

 

Kulturarrangementer af enhver slags

Forskellige byer rundt omkring i det danske land afholder løbende diverse former for kulturarrangementer. Disse arrangementer kan både tiltrække unge, voksne og ældre – og også alle aldersgruppe på samme tid. Derfor kan du med god grund tage til et kulturarrangement i din egen by eller en nærliggende for at møde andre typer mennesker. Du kan tage i teatret, til foredrag, workshops, aftenskole, kursus, fællesspisning og meget andet. Mulighederne er mange, og det gælder blot om at holde øjnene åbne i ens lokalområde.

 

Se dig omkring, og hold dig ikke tilbage

Ofte behøver man faktisk ikke at gøre det helt store for at komme i kontakt med andre mennesker. De er nemlig lige foran en – men dette kan man nemt komme til at overse. I den travle hverdag jager man afsted, og man sidder måske med næsen begravet i smartphonen. Kig derfor op og se dig omkring, både når du handler, er med bussen, går ture osv. Når du er afsted, skal du heller ikke være bange for at starte en samtale. Langt de fleste mennesker synes det er hyggeligt at tale med en fremmed, og derfor kan du sagtens bryde stilheden i supermarkedet, bussædet eller ventestedet.

Continue Reading

Diverse

Genfind troen på dig selv

Published

on

Du kender det sikkert, det der med ikke at være god nok eller ikke at føle, at du er god nok eller kan slå til. Det er en udfordring rigtig mange mennesker har og lider under. De har en higen efter at få anerkendelse at vide, at nogle andre mennesker ser dem, og synes, at de gør det godt.

 

Hvad kan du gøre for at øge dit selvværd?

Når du ikke føler dig tilstrækkelig blot ved at være dig, så er det ofte, fordi du har et lavt selvværd. Det kan der være mange årsager til, at du har, men det interessante er at kigge på, er hvordan du nu selv kan øge dit eget selvværd. Når du går på opdagelse i dig selv og går i gang med en personlig udvikling, så kan du enten vælge at gøre det ved at læse om det og afprøve nogle teknikker på dig selv, men du har også andre muligheder.

 

Eksempelvis kan du vælge at tale med en psykolog om, hvad der er årsagen til dit lave selvværd og derfra begynde at øge dit selvværd med små øvelser hver dag. Alle de små skridt vil blive til større skridt hen ad vejen. Det kan være meget dyrt at gå til psykolog, men det kan også hjælpe dig rigtig meget og gøre, at du har lettere ved at være dig. Står du i en situation, hvor du gerne vil gå til psykolog, men ikke har råd, så kan du faktisk ved at klikke her låne dig til penge, der kan gøre det muligt for dig at starte hos en psykolog.

 

Et andet eksempel kan vær at starte hos en coach. Hos en coach vil I fokusere meget på fremtiden, hvad du kan gøre for at opnå et højere selvværd? Hvad du kan gøre aktivt for at tro mere på dig selv? Der bliver ikke rodet så meget rundt i din barndom, der fokuseres på nuet og fremtiden.

Continue Reading

Diverse

Derfor bør du overveje et semester eller praktikophold i udlandet

Published

on

Som folkefærd rejser vi danskere mere og mere. Det bliver både mere tilgængeligt, billigere og lettere at rejse og opleve verden, og det udnytter vi i stor stil. Der er dog stor forskel på at tage på ferie og at bo i et andet land – ved at rejse rundt får man et indblik i fremmede kulturer, men man sniffer kun lige til overfladen. Ved at bo i et andet land har man gode muligheder for at lære en fremmed kultur rigtig godt at kende, og man kan lære enormt meget om verden og sig selv. Hvis du ikke lige føler for at rykke alle teltpælene op og flytte permanent til et andet land, kan det være en mulighed at udnytte de chancer for udlandssemester, der er på mange uddannelser. Ved at tage et semester eller et praktikophold i udlandet får du chancen for at bo i et andet land for en begrænset periode, og du kan søge støtte ved både studievejledere og studerende, der har gjort det samme før dig. Her får du nogle af de bedste grunde til, hvorfor du bør overveje et semester i udlandet.

 

Lær et sprog bedre end på nogen anden måde

Den bedste måde at lære et fremmed sprog på er ved at tale det. Nok kan vi lære meget gennem grammatik- og kommunikationsundervisning herhjemme, men før vi er tvunget til at bruge sproget, lærer vi det aldrig fuldstændig. Ved at flytte til et land, hvor de eksempelvis ikke er særligt gode til engelsk, er du tvunget til at tillære dig det lokale sprog. Hvis du gerne vil tage et semester ude, men ikke har råd, kan du få hjælp her.

 

Få sat tingene i perspektiv

Vi er meget privilegerede i Danmark, og vi har det generelt rigtig godt. Ved at rejse uden for landegrænserne og lære et andet folkefærd og en fremmed kultur at kende, kan vi bedre indse, hvor heldige vi egentlig er at have et velfungerende velfærdssystem. At bo i et fremmed land er den bedste måde at sætte tingene lidt i perspektiv og lære at værdsætte, hvad man har.

Continue Reading

Populært